• Specialiseret Læseundervisning på Esrum Kost-& Friskole

  • "Mit sprog er min verdens grænser."

    Ludwig Wittgenstein (Sprogfilosof)

  • Dette citat af den Østrigeste sprogfilosof, formulerer meget godt hvordan en elev med sprog- eller læsevanskeligheder føler sig i forhold til sin omverden – begrænset !
    Børn med læsevanskeligheder er tilbøjelige til at isolere sig fra deres omgivelser og sociale relationer, og udvikle mindreværd og andre psykologiske problemstillinger i deres udviklingsliv. 

    I dag regner man med at antallet af elever med læsevanskeligheder er på ca.15%.

    Heraf udgør gruppen af elever med massive læsevanskeligheder de ca.5%.

    Læsning handler både om afkodning og forståelse i en dialektisk syntese.  

    På Esrum Kost & Friskole arbejder vi med den syntetiske lydmetode, som vi kalder lydbilledlæsning.

    Den går ud på at lære eleven den kode, der er mellem lydene i det danske talesprog og de bogstaver der repræsenterer disse lyde.

    Logikken i dette er, at skriftsproget blev udviklet på basis af talesproget, sådan at forstå, at man i begyndelsen lavede et skriftsprog hvor man viste hver lyd i talesproget med hver sit grafiske billede - et bogstav. Det danske skriftsprog har desværre udviklet sig væk fra dette udgangspunkt, så der i dag er et meget lidt overensstemmelse mellem tale og skrift, og ca. 80 % af det danske skriftsprog ikke er ordret. Det vil sige det staves ikke som det udtales. Man har i Danmark også valgt at fastholde den rigsdanske måde at stave på hvilket gør, at skriftsproget ikke udvikler sig sammen med talesproget, som hele tiden gennemgår en dynamisk påvirkning og udvikling.

    Det er denne uregelmæssighed nogle elever, f.eks. de ordblinde og læsesvage, har svært ved at indlære, og som de derfor skal undervises mere systematisk og struktureret i at forstå og erkende.

    På Esrum Kost-&Friskole arbejder vi med specialiseret læseundervisning.

    Mange af eleverne kommer til skolen med faglige udfordringer i de fleste fag. Vi tror på at hvis de grundlæggende læsefærdigheder, som ofte er årsag til mange af disse udfordringer, kommer på plads, så vil det også have en gunstig afsmitning på de øvrige fag.
    Vores erfaring er, at problemerne ofte skyldes læsevanskeligheder allerede i de tidlige skoleår. Resultatet af faglige udviklingsforstyrrelser allerede i de tidlige år, resulterer ofte i, at mange elever efterfølgende ikke udvikler sig alderssvarende, og problemerne breder sig til de andre fag. F.eks. vil det være svært at lære et fremmedsprog hvis eleven har problemer med sit modersmål. Ligeledes kan det være svært at forstå eller afkode matematiske problemstillinger, hvis man ikke kan afkode forforståelsen eller den kontekst problemet er en del af. Problemet vokser, og den unge ender ofte med at trække sig helt fra undervisningen, og miste troen på sine egne evner. Det er en negativ spiral, og eleven mister med tiden meget af sin selvtillid og motivation, og udvikler sig derfor ikke aldersvarende.   

    Har en elev ikke brudt læsekoden senest ved det 3 skoleår, begynder problemet ofte at sprede sig til de andre fag, fordi eleven får sværere og sværere ved at afkode problemstillinger og opgaver i takt med at sværhedsgraden og de faglige udfordringer stiger.
    Vi modtager vores elever fra 6 klasse (12 år), og de forlader os i 9. eller 10 klasse (17-18 år). Mange af vore elever er ved indskrivningen flere år bag ud i deres faglige udvikling, og vores del- og slutmål i arbejdet med disser elever, er at de gennemfører folkeskolens afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse.

    Derfor arbejder vi meget individuelt med elever med læsevanskeligheder. Det betyder at vi tager udgangspunkt i eleven på det faglige udviklingstrin eleven befinder sig på, og derfra arbejder vi mod de udviklingszoner der lægger sig op ad dette niveau, og på den måde udvikles barnet trin for trin til det igen befinder sig på det alderssvarende niveau. Det vil sige vi i udgangspunktet ikke arbejder ud fra at tilbyde alderssvarende undervisning, men i stedet niveausvarende undervisning, der møder eleven der hvor eleven er rent fagligt, og derfra skabe udvikling og progression. På denne måde kan man næsten skabe udviklingsmæssige kvantespring med en elev.

    Problemet i afkodningen af det danske skriftsprog består i at dansk ikke er særlig lydret. Dvs. forbindelsen mellem fonem (lyd) og morfem (bogstav) ikke altid stemmer overens. Derfor er det meget vigtigt i arbejdet med børn med læsevanskeligheder, at det læsemateriale de arbejder med i de indledende faser hvor ”koden skal knækkes”, er så ordet så muligt. Det er der flere systemer i den nyere læseindlæring der er bygget op omkring, og det arbejder vi selvfølgelig også med på Esrum Kost-og Friskole.
    Efterhånden som eleven bliver bedre og bedre til at mestre afkodningsfærdigheden, går man langsomt videre til automatiseringsfasen hvor forståelsen af indholdet i tekster bliver vigtigere og vigtigere.

    Det gælder om at skabe tryghed, tillid og tro på egne evner i et fordomsfrit miljø hvor der er plads til at udvikle sig i det rigtige tempo. Det er det vi gør på Esrum Kost-& Friskole.
    Det gør man bedst ved først at finde ud af meget præcist hvilket niveau eleven befinder sig på, og derfra skabe en udvikling med baggrund i et rigtigt udviklingsmønster. Det er i denne fase meget vigtigt at eleven præsenteres for opgaver og tekster han/hun kan magte, for dermed at opleve en succes ved det der skal indlæres. Desuden er det vigtigt at der sættes overskuelige og afgrænsede mål, og at opgaven ikke bliver for abstrakt. Elever med disse udfordringer trives i de første faser bedst med opgaver hvor de så at sige ”ikke skal tænke selv”. Jo længere man når i sin læseudvikling, jo mere betyder forståelseskomponenten, og derfor kommer det egentlige abstraktionsniveau først til senere i denne udvikling.

    Ligesom i skolens øvrige fag, er der en dynamisk syntese-effekt af de forskellige delelementer i indholdet i dansk. Derfor arbejder vi meget med at eleverne sideløbende med læseafkodning og forståelse, skriver meget.
    Da skrivning understøtter eleverne i processen med at ”knække læsekoden”, er det vigtigt at skrive tekster lige fra starten. Her er børnestavning en vigtig del af indlæringen, da man her lader eleven arbejde med skriftsproget ud fra en lydmæssig tilgang. Det vil sige eleven skriver ordene som han/hun tror de skal staves. Først når afkodningen er blevet mere sikker og automatiseret, begynder man at arbejde med stavningen. 

    Arbejdet med tekster kan være at skrive små tekster i det daglige til at begynde med, og større produkter som arbejder inden for de forskellige genrer, når eleverne er blevet mere sikre i forståelsen mellem skrift og tale. Det kan også være i forbindelse med emneuger, studietuer eller læselejrskoler, at der kommer forskellige skriftlige udtryk ud af det, som præsenteres for forældre eller resten af skolen. 

  • "Mit sprog er min verdens grænser."

    Ludwig Wittgenstein - Sprogfilosof