• Jeannie fortæller

  • Min søn er blevet moden af at bo på skolen

    Jeannies søn har gået på skolen næsten to år. Han er 17 et halvt år og får snart sin 10. klasses afgangsprøve med ganske ok karakterer. Ikke at karaktererne er det vigtigste for hans mor. Det vigtigste er, at hun nu har en dreng, der har langt mere indsigt i sig selv og sine reaktionsmønstre. En dreng, der ikke bare ”smutter”, hvis han oplever modstand, og som nu kan mærke den belønning, der ligger i at træffe det rigtige valg.

  • Troede det var teenageproblemer

    Forud for, at sønnen flyttede til Esrum, var gået nogle tumultariske år. Det hele startede som et lyn fra en klar himmel, da sønnen gik i 6. klasse. Inden da havde han ingen problemer haft, hverken hjemme eller i skolen. Nu ville han pludselig ikke af sted om morgenen, følte sig forfulgt af klassekammeraterne, lavede ikke lektier og begyndte at omgås de ”ikke-rigtige” med hvad dertil hører. Jeannie begyndte at frygte det tidspunkt på dagen, hvor hun skulle åbne Forældreintra og høre, hvad der nu var galt – og også høre den med, at nu måtte han tage sig sammen.

    - I starten havde jeg tænkt, at det var teenageproblemer. Men jeg begyndte mere og mere at tænke, at der var noget andet galt. Man opfører sig jo ikke sådan for sjov, som Jeannie siger.

    Via deres private sundhedsforsikring kom sønnen til psykiater og blev diagnosticeret med ADHD. Til Jeannies store overraskelse. Hun havde ikke vidst, at ADHD ikke altid giver sig udtryk i hyperaktivitet – at diagnosen også kan betyde koncentrations- og opmærksomhedsproblemer.

    Efterskole var ikke løsningen

    Folkeskolen var ifølge Jeannie ikke den store hjælp i de år. Jeannie husker dialogmøder og et tilbud om færre timer ugentligt. Men hvordan det lige skulle inkludere sønnen, kom der ingen forklaring på. En medarbejder, der skulle sørge for at få sønnen i skole om morgenen, havde heller ingen effekt. Og tiden bare gik.

    Et ophold på en efterskole var ikke løsningen. Selve skolen lå for langt fra værelserne, så det var for let for sønnen at pjække. En skitur med efterskolen endte med, at Jeannie havde en grædende søn i telefonen – han blev mobbet, sagde han. Til sidst blev han hældt ud af skolen – og så var de der igen!

    Jeannie begyndte at surfe på nettet. Ville finde det rigtige sted til sønnen. Ikke en døgninstitution – der var hun bange for, at han ville få nogle ”spændende tilbud” og lære nogle forkerte ting. Heller ikke en ny efterskole. Et sted med det rigtige opsyn, faste rammer, hvor han blev ”tvunget” i skole og nogen voksne, der kunne forstå ham og fortælle ham, hvorfor han reagerede, som han gjorde.

    Går i skole hver dag

    Sønnen havde kontakt til en ungevejleder, der foreslog Esrum, som han havde gode erfaringer med fra en anden elev. Jeannie læste på nettet om skolen og kunne godt lide det med, at skolen havde mange forskellige typer af elever. Hun tænkte, at han ville føle sig som en almindelig skoleelev, der bare boede på skolen. Efter et besøg var også sønnen positiv over for skolen, selv om han hellere ville bo hjemme og bare tage til Esrum og  gå i skole hver dag – men det, vidste han godt, ikke var en mulighed. Så ville han aldrig komme i skole!

    Sønnen flyttede til Esrum og boede i den første tid på dobbeltværelse. Det var ingen succes, og det var den næste værelseskammerat heller ikke. Nu bor han på enkeltværelse, og det går fint. Og han går i skole. Hver dag, er det Jeannies indtryk.

    - Noget af det bedste er, at jeg ikke længere får den der besked på Forældreintra. Lærerne har overskud til selv at tackle problemerne. Han kan stadig have udfald, hvor han går fra timerne, men det er langt færre gange end før, han kom på Esrum, fortæller Jeannie.

    Forstår hans reaktionsmønster

    Det er der ifølge Jeannie flere forklaringer på. Sønnen er bedre medicineret, så han alene af den grund er blevet mere rolig. Han har en fast kæreste. Og så har pædagogerne og lærerne på Esrum gjort et kæmpe arbejde.

  • Sønnen er færdig på Esrum til sommer. Med karakterer, der svinger fra 7 og 10 i engelsk, over 2 til 4 i matematik og middelkarakterer i resten. Undervejs på Esrum har han flere gange været i praktik i en tøjbutik og det er en realistisk vej at gå, selvom vejen nok ikke går over en almindelig fire-årig uddannelse. Så det er han og forældrene i gang med at undersøge.